Sort baggrund med hvidt spørgsmålstegn lavet med kridt
Affald

Hvad er storskrald - hvad er ikke storskrald?

Hvis du oplever, at noget storskrald ikke er taget med - vil de hyppigste årsager være, at affaldet ikke er storskrald eller affaldet ligger i sammenblandede bunker. Genstande må heller ikke placeres i papkasser eller sorte sække!

Se her hvad du kan komme af med som Storskrald og brug vores Sorteringsguide, hvis du er i tvivl...

Storskrald er større kasserede brugsgenstande fra husholdningen
  • Møbler og kasseret indbo som sofaer, stole, borde, senge, madrasser, hylder, reoler, gulvtæpper mm.
  • Havemøbler, parasoller, grill og keramik krukker
  • Cykler, barnevogne og klapvogne (OBS: med en seddel, at det er til Storskrald)
  • Elektronik som fjernsyn, computere, CD-afspillere, spillekonsol, boremaskine ol.
  • Hårde hvidevarer og husholdningsmaskiner.
  • Plæneklipper ol. (motorplæneklipper skal være tømt for benzin og olie)
Storskrald er ikke
  • Toiletter, håndvaske, ol.
  • Spejle og glas (fx glasborde ol.)
  • Byggeaffald (gipsplader, træpaneler, mursten, vinduer, tagplader, isolering mv.)
  • Dagrenovation
  • Haveaffald, juletræer og jord
  • Farligt affald (batterier, elpærer, lysstofrør, olie, maling mm.)
  • Genanvendeligt affald, hvor der findes specielle ordninger: pap, glas, papir.
Placering af storskrald
  • Storskraldet skal placeres lettilgængeligt og sorteret i BrændbartJern- og metalElektronik og Affald til deponering.
  • Det må ikke ligge i sorte sække eller i papkasser.
  • Vi henstiller til at storskraldet placeres sådan, at det kan løftes med en kran på lastbilen.
  • Affald, der ikke er omfattet af storskraldsordningen kan afleveres på genbrugspladsen.

​​​​​Bestil afhentning

Du kan bestille afhentning af storskrald her, husk blot at oplyse adresse og hvad vi skal hente.

Er du i tvivl om hvordan du skal sortere?

Så brug vores Sorteringsguide

Emne