Spørgsmål og svar - Erhvervsaffald
På denne side kan du se en liste over relevante spørgsmål til de nye regler i 2023 for erhvervsaffald.
- Hvorfor skal min virksomhed sortere?
-
Virksomheder har pligt til at sortere deres affald, så det kan genanvendes. Derfor er det din virksomheds ansvar, at alle regler omkring affaldssortering overholdes.
- Hvor kan man læse hvilken lovgivning det handler om?
-
Kravene om sortering af virksomheders affald fremgår af Affaldsbekendtgørelsen § 60, stk. 1 i Affaldsbekendtgørelse nr. 2512 af 10/12/2021.
Sorteringskriterier og piktogrammer fremgår af Affaldsbekendtgørelsen bilag 6 i Affaldsbekendtgørelse nr. 2512 af 10/12/2021.
- Kan min virksomhed frit vælge en affaldsindsamler/renovatør?
-
Din virksomhed kan altid benytte en godkendt affaldsindsamler/renovatør. Du finder en oversigt over alle godkendte affaldsindsamlere i Danmark i Affaldsregistret på Energistyrelsens hjemmeside.
- Vil prisen ændre sig, hvis vi beholder Fredensborg Forsyning som affaldsindsamler/renovatør?
-
Ja, indsamling af erhvervsaffald vil betyde en højere betaling, svarende til markedspriser for 2023. Se priserne i vores takstblad
- Kan vi stadig have sækkeløsning?
-
Nej, de udgik i 2023, da man nu skal sortere i de forskellige fraktioner. Hertil skal din virksomhed købe beholdere. De kan købes her via vores webshop.
- Min virksomhed har større mængder end hvad der svarer til en privat husholdning, hvad gør man?
-
Fredensborg Forsyning kan stadig tilbyde afhentning af restaffald, men det genanvendelige affald skal I finde en anden indsamler/renovatør - opført i Energistyrelsen Affaldsregister.
- Skal min virksomhed selv købe beholdere til det genanvendelige affald?
-
Ja, der skal købes materiel til det genanvendelige affald. Det kan købes via vores webshop.
- Skal min virksomhed have beholdere til alle fraktioner, eller kan man tilpasse virksomhedens behov?
-
Man behøver ikke at have til alle fraktioner, hvis man f.eks. kun producerer mad og pap. I dette tilfælde vil det kun være relevant, at have beholdere til mad og pap affald.
- Skal min virksomhed være særlig opmærksom på placering af materiel?
-
Ja, der er særlige regler for adgangsveje og beholderplads.
- Min virksomhed ønsker fremadrettet at benytte en anden renovatør, hvordan gør jeg?
-
Din virksomhed kan kontakte en godkendt indsamler/renovatør og lave en aftale med dem.
Opsigelse af ordningen på erhvervsaffald skal ske skriftligt på mail affald@fredensborgforsyning.dk