Drop sprøjtegiften i Haven Kampagne 2020
Vand

Glædelig Vandets Dag! - lad os fejre vandet og droppe sprøjtegift i haven

Den 22. marts er det Vandets dag (FN’s internationale mærkedag "World Water Day"). Det er en god anledning til at værdsætte og fejre vores drikkevand - og opfordre haveejere til at droppe sprøjtegiften.

Et pift med sprøjtegiften på ukrudtet i blomsterbedet, mosset mellem fliserne eller lusene i køkkenhaven. Det lyder måske harmløst, men faktisk er en dråbe sprøjtegift nok til at forurene en hel families drikkevand.

I Danmark har vi noget af verdens bedste og reneste drikkevand. Men forudsætningen for at landets vandselskaber kan blive ved med at levere rent drikkevand er, at grundvandet ikke er forurenet. I Danmark er strategien nemlig, at vi beskytter grundvandet mod forurening frem for at rense det.

Vi skal alle passe godt på grundvandet, så vi kan blive ved med at slukke tørsten i rent vand fra hanen.
Så drop sprøjtegiften!

Film, spil og links

"Ved at registrere - og fejre - alle de forskellige måder, hvorpå vand gavner vores liv, kan vi værdsætte vand ordentligt og beskytte det effektivt for alle".

Emne